fredag den 9. december 2016

Endnu en babytrøje

Det hele startede jo lidt som en skør hobby. Da jeg startede op med at strikke som voksen for mange år siden ca i 2002, var det bestemt ikke moderne. Det er først de senere år, at det der med "slow living" og håndarbejde er kommet på mode igen. Jeg lærte fra helt lille pige grund-maskerne hos min farmor. Jeg har strikket mange halstørklæder i fine farver. Ret, vrang, ret, vrang og tilbage igen. Min farmor strikkede til det sidste, og jeg husker med glæde minderne af hende. Søde farmor, som hun sad der i karnappen altid gang i et eller stykke strikketøj. Det er blevet til mange trøjer til os børn og strikkede nisser, som altid kommer frem til jul.
Oprindelig startede jeg op som voksen igen i et forsøg på et rygestop. Og det virkede! I strikketøjet finder jeg en ro og en fordybelse, som jeg ikke finder i noget andet. Jeg startede ud som voksen med tørklæder og lette mønstre. Siden er det blevet til mere og mere komplicerede mønstre - som denne på billedet. Da den er strikket i et stykke, er der mange masker på pindene, og man kan først se på næste pind hvis man har lavet en fejl. Tilbage igen. Det måtte jeg gøre nogle gange. Men jeg er super stolt og glad for resultatet.
Jeg håber, du vil følge med her på min blog, og smid gerne dine kommentar. Ris som ros modtages gerne.